Der er gået 14 dage. Alligevel sidder jeg stadig med den der helt særlige, boblende følelse i kroppen efter seneste undervisningsweekend hos Eifer Elite Sport. Du kender den sikkert selv, følelsen af at være landet på den helt rette hylde, hvor alt giver mening, og hovedet samtidig er ved at eksplodere af ny viden. Man vil bare gerne have mere, men er nød til at stoppe sig selv, for at lade det hele bundfalde sig.
Jeg er i gang med uddannelsen til Integral Hundetræner (EES26), og emnet på modul 2 var stress og nervesystem.
Før weekenden modtog vi et skriv fra vores undervisere, som ramte plet: Vi skal stoppe med at reducere stress til "dårlig adfærd" eller "noget, hunden bare skal styre". Vi skal lære at lave en nervesystemsanalyse. Det handler ikke om bare at stoppe en adfærd, men om at forstå, hvad hundens system prøver at fortælle os, og derudfra navigere i det, og afhjælpe hundens, måske dårlige, gode, vilde, eller uhensigtsmæssige adfærd.
Den manglende brik i mit behandler arbejde
Som mange af jer ved, har jeg en relativt god baggrundsviden om kroppens anatomi og biomekanik. Jeg arbejder dagligt med at se på låsninger, spændinger og bevægelsesmønstre. Men denne weekend gav mig min absolut største aha oplevelse indtil nu.
Min viden om anatomi giver mig et unikt syn på hundens signaler. Men nu skal jeg kaste alt, hvad jeg ved, op i luften og samle det til et helt nyt billede. Det er præcis derfor, jeg startede på denne uddannelse. Nervesystemet er den brik, jeg har manglet i mit arbejde som behandler.
Min viden om anatomi gør, at jeg har kigget på hunde gennem et par meget skarpe "anatomiske briller". Men nu skal jeg kaste alt, hvad jeg ved, op i luften og samle det til et helt nyt billede. For på dette modul fik jeg sat et par "nervesystems-briller" på oveni. Det er som at se verden i nogle helt andre, dybere farver nu. Kontrasterne er vildere og nuancerne er for alvor blevet foldet ud til en kæmpe palette. Det er præcis derfor, jeg startede på denne uddannelse. Det her perspektiv er den brik, jeg har manglet i mit arbejde som behandler.
Vi taler tit om, at adfærd kan være smerterelateret. Men den helt store øjenåbner for mig var den modsatte vej: Hvordan en mental adfærd og et overbelastet nervesystem potentielt kan være den direkte årsag til en fysisk smerteproblematik.
- En hund, der eksploderer, er ikke nødvendigvis ulydig.
- En hund, der ligger helt stille, er ikke nødvendigvis i ro.
- En hund, der konstant er i "højt gear", spænder op i muskulaturen og ændrer sit biomekaniske bevægelsesmønster.
Når et nervesystem konstant scanner efter fare eller prøver at håndtere for høje krav, låser kroppen. Den fryser simpelthen fast, i hvert fald i nogle situationer. Det kan vi ikke bare fixe med fysisk behandling alene, hvis den mentale årsag i nervesystemet stadig pumper stresshormoner ud i kroppen.
At se det hele menneske OG den hele hund
Det her modul handlede om at udvikle det, Eifer Elite Sport kalder "det faglige blik". Evnen til at se hunden som et levende, sansende og regulerende nervesystem.
For mig som fagperson giver det et langt stærkere udgangspunkt. Jeg kan nu give jer hundeejere en langt dybere og mere nuanceret forklaring på, hvorfor jeres hund reagerer, som den gør, hvordan det påvirker dens krop, og præcis hvad der sker fysiologisk under overfladen. Vi skal ikke bare spørge: "Hvordan stopper vi adfærden?". Vi skal spørge: "Hvad har dette specifikke nervesystem brug for, før hunden overhovedet kan lære og samarbejde?"
Hvilke briller kigger du igennem?
Nu er jeg i gang med at integrere det hele, så jeg kan kombinere de skarpe anatomiske briller med nervesystemets mange farver i mit daglige arbejde. Det giver mig et helt andet fundament for at hjælpe både dig og din hund til en bedre hverdag uden skjulte spændinger og unødigt stress.
Har du nogensinde oplevet, at din hunds adfærd ændrede sig, hvis den havde ondt – eller omvendt, at en stresset periode satte sig som fysiske spændinger i dens krop?
Lad mig høre dine tanker i kommentarfeltet nedenfor. Hvis du har brug for hjælp til at kigge på din hunds krop og nervesystem med de nye briller, er du selvfølgelig altid velkommen til at række ud.
Jeg er stadig helt høj på weekenden. At kunne kombinere det fysiske og det mentale på dette niveau bekræfter mig i, at jeg er præcis, hvor jeg skal være.
Tak fordi du læser med i min faglige og personlige rejse!
1 kommentar
Vi skal i højere grad SE og lære at ĹÆSE og FORSTÅ de signaler vore hunde sender til os…. og ISÆR til at afbryde træningen når hundene har fået NOK. Tit så pleaser de os for VOR skyld … og det er så to skridt frem og tre TILBAGE